Alba Cardigan
Produktbeskrivelse
Dette er en skriftlig opskrift på Alba Cardigan <3
Alba Cardigan er en sød og varm cardigan, perfekt til de kolde dage.
Cardiganen består af to forstykker og et bagstykke, som syes sammen. Derefter hækles ærmerne rundt, direkte på selve cardiganen. Til sidst hækles kanter til knapper og knaphuller samt en krave rundt i halsudskæringen.
Info
Størrelse
1 (2) 3 (4) - 45 cm (55 cm) 60 cm (65 cm)
Disse mål refererer til cardiganens bredde, når den ligger fladt. Cardiganen er designet til at sidde tæt til kroppen. Hvis ingen af disse størrelser passer dig, anbefaler jeg at følge størrelse 4, men bruge en større hæklenål. Jeg foreslår dette, da cardiganen bruger meget garn og derfor bliver utroligt tung.
Materialer
-
Mayflower Easy Care Big Merino Wool
-
- 1 - 50g. rød, 100g. lilla, 350g. sort, 350g. hvid.
- (2) - 50g. rød, 100g. lilla, 400g. sort, 400g. hvid.
- 3 - 50g. rød, 100g. lilla, 550g. sort, 550g. hvid.
- (4) - 100g. rød, 100g. lilla, 600g. sort, 600g. hvid.
-
- Hæklenål str. 5,00 mm
- Knapper
Hæklefasthed
10 x 10 cm = 15 stangmasker i bredden og 9 rækker i højden.
Hvis du får flere masker og rækker på 10 x 10 cm, bør du skifte til en tykkere hæklenål.
Hvis du får færre masker og rækker på 10 x 10 cm, bør du skifte til en tyndere hæklenål.